8. Adviseringer og alarmer i Dexcom Follow-appen

Dexcom-følgerapp

I Dexcom G6-systemet indgår Dexcom Follow-appen – en følgerapp, som du kan vælge at anvende, hvis du vil. Det betyder, at du kan invitere nogen, du kender godt, til at følge dig. Følgeren ser dine glukoseværdier og kan også få egne alarmer i sin app, og det betyder, at du kan få ekstra støtte og hjælp, f.eks. i akutte situationer. Du bestemmer selv, om du vil have, at nogen ”følger dig”, og du kan også når som helst koble følgeren af. Du kan have op til 5 følgere, og det er nemt at udskifte og invitere nye følgere.


Adviseringer i følgerappen

I følgerappen kan du indstille adviseringer, som er helt adskilt fra dem, som er indstillet i brugerens G6-app. Desuden kan alle følgere have forskellige alarm-indstillinger. Du kan som følger aktivere og justere følgende adviseringer i følgerappen:

Meddelelse om Akut lavt niveau (3,1 mmol/l eller lavere)

Meddelelse om lavt niveau

Meddelelse om højt niveau

Meddelelse om ingen data

Vælg Indstillinger i følgerappen, og klik på Rediger for at justere indstillingerne.

Varningar
Meddelelse om akut lavt niveau

Denne advisering svarer til 3,1-alarmen i G6-appen, altså en alarm for at forhindre meget lave glukoseværdier, hvor brugeren risikerer at få alvorlig hypoglykæmi. I følgerappen kan du indstille alarmen på et endnu lavere niveau end 3,1, når du skal være en sidste livline, hvis G6-brugeren ikke har handlet på lavt glukoseniveau.

  • Valgbare glukoseniveauer: 2,2–3,1 mmol/l, fabriksindstilling 3,1 mmol/l
Varningar
Meddelelse om lavt niveau

Vælg det niveau, hvor du ønsker at få adviseringen. Af og til er det en god idé også at indstille en tidsperiode, hvor glukoseværdien skal have været under dette niveau, inden du som følger får adviseringen, f.eks. at du får en advisering, når glukoseværdien har været lavere end 4 mmol/l i mere end 30 minutter. OBS! Husk at fabriksindstillingen er med 30 minutters forsinkelse.

  • Valgbare glukoseniveauer: 3,3–5,6 mmol/l, fabriksindstilling 3,9 mmol/l
  • Valgbar tidsforsinkelse: 0–2 timer, fabriksindstilling 30 min
  • Gentagelse efter: 0–2 timer, fabriksindstilling hver anden time

Varningar
Meddelelse om højt niveau

Det varierer meget fra person til person og efter behov, hvilket niveau man vælger for den høje advisering. Hvis du er forælder til et mindre barn, hvor det er dig, der har ansvaret for blodsukkerniveauet, vil du formodentlig have en advi- sering allerede på et lavere sensorniveau, evt. 7–9 mmol/l. Hvis du i stedet er forælder til en teenager, fungerer du måske mere som ”backup” og indstiller niveauet 2–4 mmol/l højere, end din teenager har indstillet, alternativt samme niveau, men med f.eks. 1 times forsinkelse. Hvis du skal støtte en, som bor alene, for at forhindre ketoacidose, vælger du måske et niveau på 14 mmol/l i mere end 2–4 timer. Tilpas disse valg efter, hvordan I vil samarbejde lige nu. Juster derefter ved behov.

  • Valgbare glukoseniveauer: 6,7–22,2 mmol/l, fabriksindstilling 11,1 mmol/l
  • Valgbar tidsperiode: 0–6 timer, fabriksindstilling efter 1 time
  • Gentagelse efter: 0–6 timer, fabriksindstilling hver anden time
Varningar
Meddelelse om ingen data

For at du som følger kan føle dig tryg, skal du vide, om du får glukosedata eller ej, uden at du hele tiden skal kigge på din mobil. Der kan være midler-tidige afbrydelser, f.eks. hvis I ikke begge har internetforbindelse, eller hvis G6-brugeren f.eks. har fået meddelelsen Sensorfejl – vent. Så er det godt at kunne aktivere Meddelelse om ingen data. Du vælger selv, hvor længe afbrydelsen skal vare, inden du får en advisering.

  • Valgbar tidsperiode: 30 minutter–6 timer, fabriksindstilling 1 time
Varningar

Tips!

Når du inviterer følgere ind, er det klogt at have en åben og ærlig diskussion om, hvornår du vil have, at følgeren kontakter dig. Hvem skal have den første advisering om f.eks. en forestående lav glukoseværdi? Aftal, hvornår du vil have hjælp, og hvornår følgeren ikke skal henvende sig. På den måde bliver følgerappen en fantastisk støtte, og I undgår konflikter og irritation. Følgerappen er også et godt værktøj, når man vil prøve at give en bruger mere ansvar – f.eks. et ungt menneske, som skal overnatte hos en kammerat eller klare sig på egen hånd en weekend.

OBS! Der skal være internetforbindelse hos både G6-brugeren og følgeren, for at I kan dele glukoseværdier.

Fortsätt där du slutade?
Forsätt