12. Dexcom Clarity og Diasend

Dexcom Clarity og Diasend er forskellige internetbaserede platforme, som du kan bruge til at vise og analysere mange dages data samtidig.

Programmerne laver statistiske beregninger for dig, f.eks. gennemsnitlig glukose, hvor stor en andel af værdierne, som ligger inden for dit målområde, viser mønstre m.m. Det er værdifulde værktøjer, når du vil analysere forskellige situationer og have overblik over, om det, du gør, virker. Du vil måske gerne have din gennemsnitlige glukoseværdi ned, og ved f.eks. at kigge i programmerne en gang om ugen, får du hurtigt feedback på, om du er på rette vej. Det er ofte mere motiverende at få hyppig feedback end at skulle vente 3–6 måneder på at se den næste HbA1c.


Dexcom Clarity

Dexcom Clarity finder du på clarity.dexcom.eu. Log ind i Clarity med dine login-oplysninger til dit Dexcom-konto. Se på mønstre og tendenser, så du kan tage mere velinformerede beslutninger om håndteringen af din diabetes.

Tips! Tilmeld dig til ugentlige adviseringer pr. e-mail. Så får du nemt overblik over det, som du mener er vigtigst for dig.

Til Dexcom Clarity er der også en app, som du downloader til din mobil i App Store eller Google Play. Her er et eksempel på, hvad du kan se i Dexcom Clarity-appen.

Dexcom Clarity

Diasend

Med Dexcom G6 kan dine glukoseværdier overføres direkte til Diasend via ”skyen”, og du kan dele dine data med dit diabetesteam og få et sammendrag i din egen Diasend-app. OBS! Ingen glukose-værdier deles med klinikken, før du har givet tilladelse til det.


  1. Download Diasend-appen.
  2. Gå ind på www.diasend.com, og log ind med dit brugernavn (e-mail) og din adgangskode. Hvis du ikke har nogen konto fra tidligere, opretter du en.
  3. Vælg fanen Tilslut app. Vælg Dexcom, og klik på Tilslut app.
  4. Angiv dit brugernavn og din adgangskode til din Dexcom-konto.
  5. Åbn Diasend-appen i din mobil, og angiv dine login-oplysninger til din Diasend-konto.
Diasend

Scorecard

Øverste ring til venstre: Gennemsnitlig glukose.

Øverste ring til højre: Standardafvigelse/spredning, dvs. hvor meget glukoseniveauet svinger.

Nederste ring til venstre: Hvor stor en andel af værdierne som ligger inden for dit målområde.

Nederste ring til højre: Aktivitetsmål, f.eks. hvis du anvender Fitbit eller lignende.

Tips fra Peter:

Gør det til en vane at gå ind i Diasend eller Clarity en gang om ugen eller oftere, så får du hurtigt overblik og kontrol over, om du skal justere noget.

Fortsätt där du slutade?
Forsätt